Corona krise hilsen fra Pensionistforeningen

2019 12 09 Pensionistbestyrelsen
Bestyrelsen for Herningegnens Lærerforenings Pensionistforening

 

Allerførst håber vi, at alle I medlemmer i foreningen har det godt og er raske.

Vi har alle god tid lige nu med forskellige gøremål derhjemme, såsom haver, hovedrengøring ude og inde.

Vi i bestyrelsen har grundet nedlukningen af kredskontoret ikke kunnet holde de sædvanlige bestyrelsesmøder. Dog har vi haft kontakt gennem telefonen og mails.

Det planlagte foredrag om Flygtningelejre i Grove måtte desværre aflyses, men vi håber, det kan blive på et senere tidspunkt. Der var 64 tilmeldte, som fik besked om aflysningen.

Vi kan kun beklage, at Skave Turistfart måtte aflyse turen til Nordjylland. Vi havde glædet os meget til den planlagte tur. Der var 41 tilmeldte, som har fået den mulighed at få det indbetalte beløb tilbage eller lade pengene stå på busselskabets konto, da turen bliver gennemført i maj 2021. Det er busselskabet, som har den direkte kontakt til de medlemmer, som havde tilmeldt sig. Det positive kan være, at der er flere, som ønsker at deltage til den tid.

Vi kan allerede nu oplyse, at vi har udarbejdet programmet for resten af 2020. Der vil være noget at glæde sig til. Hvis der ingen forsinkelse bliver i forbindelse med Sundhedskrisen, bliver programmet udsendt i løbet af juni/ juli måned.

75 års fødselsdage, hvor vi sædvanligvis er ude med vin og diplomer, er også udsat, - men de 75-årige har fået en hilsen og et tillykke via telefon.

I bestyrelsen venter vi kun på at komme i gang. Vi glæder os samtidig over, at folkeskolen har fungeret med dygtige lærere, som har undervist eleverne på nettet.  

Som det står i sangen ”Velkommen i den grønne lund”: ”Vi har det godt i grunden her, såvel som vore fædre”

Lad os se fremad og glæde os til vi mødes igen.

 

Venlig hilsen

Jytte Lauridsen, Agnete Skriver, Gunnar Christensen og Bodil Schou

Bestyrelsen for Herningegnens Lærerforenings Pensionistforening

 

Emner

Målgruppe