Folkeskolen

Helen 2015
OVERENSKOMST

Siden 2013 har lærerne manglet en overenskomst om arbejdstiden. Regering og Folketing besluttede en ny folkeskolereform blandt andet med flere timer til undervisning i folkeskolen.

For at få råd besluttede den daværende regering og Folketing, at lærernes arbejdsvilkår skulle forringes, så den enkelte lærer skulle undervise noget mere som en del af finansieringen af reformen. Det hed sig, at lærerne skulle undervise mere, men ikke arbejde mere. Det første er en realitet - det sidste ikke, for der er nu færre lærere, der ud over at undervise langt flere timer også skal løse flere og flere krævende opgaver i skolen. I 2012 havde man besluttet den såkaldte inklusionslov så flere elever med udfordringer, og deraf særlige behov, skulle være med i almenundervisningen.

Set i bakspejlet har vi nu en fait accompli bestående af to love og en manglende overenskomst. Efter 2013 har disse tre forhold udfordret den kommunale folkeskole ud over alle grænser. Arbejdstidsaftalen, som blev aftalt ved kommunaliseringen af lærerne i 1993, indebar nemlig en vis normeringssikring.

Ved overenskomsterne i 2015 og 2018 søgte blandt andet Danmarks Lærerforening at opnå en normalisering på overenskomstområdet. Det lykkedes ikke, men parterne: Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), besluttede at nedsætte en Lærerkommission, hvis formål var »at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.«

To forvaltningschefer, to lærere, en højesteretsdommer, en forskningschef og en professor var med i kommissionen. Alle under ledelse af formanden Per B. Christensen, tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Kommissionen har besøgt 27 skoler i 23 kommuner (Herning har haft besøg), undersøgelser er lavet, ligesom forskere har bidraget. Der er skabt et solidt fællesbillede til parterne, når forhandlingerne går i gang.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg krydser fingre for et godt resultat, så lærerne - ligesom alle andre på det private og offentlige arbejdsmarked - får overenskomstaftalte regler for arbejdstiden gældende i hele landet. Rapporten peger entydigt på, at lærerne mangler tid til forberedelse af undervisningen - og at det ikke skal være lærerens eget problem at finde tid til at skabe kvalitet i undervisningen. Rapporten peger også på, at alt for mange lærere mellem 25 og 29 opgiver karrieren i folkeskolen.

Denne fælles viden kan blive det »skud i bøssen«, KL og LC har brug for, hvis folkeskolen skal bestå som national grundskole forvaltet af kommunerne.

Jeg krydser fingre for, at det må lykkes - primært for folkeskolens skyld.

 

 

Emner

Målgruppe