Kommunalvalg 2017

 

I forlængelse af indlægget "Folkeskolen trænger til økonomisk løft". Spurgte HLF alle partier om følgende:
Vil I i kommende byrådsperiode hæve beløbene pr. elev, så resursetildelingen til folkeskolerne bliver mindst på niveau med de midler, friskolerne har til rådighed?

Der er kommet svar fra Enhedslisten, de Radikale og SF. Se svarene herunder.

 

Fra Enhedslisten er svaret på dit/jeres spørgsmål selvfølgelig et rungende JA.
Det er naturligvis både urimeligt, ubegrundet og uretfærdigt at folkeskolerne får ca. 5000 kr. mindre pr. elev end friskolerne. Det burde være omvendt. Det er alt for økonomisk attraktivt at sende sine børn på privatskole i dag.

Jørn Vedel Eriksen
Spidskandidat for Enhedslisten

 

Ja - vi vil arbejde for at hæve resursetildelingen betydeligt. Men man kan ikke lave en fuldstændig direkte sammenligning med de kommunale bidrag til de frie grundskoler på grund af forskelligheder i grundfinasieringen. Radikale Venstre kæmper- som altid - for den bedst mulige folkeskole.
Mvh.
Johs Poulsen

 

Efter vores mening er det en urimelig forfordeling af kommunens friskoler, at de som HLF dokumenterer, får flere penge pr. elev til at drive skole for end kommunens folkeskoler. Samtidig kan friskolerne “vende eleverne i døren” og vælge de ressourcekrævende elever fra og overlade disse elever til folkeskolen, og de kan med den økonomi, de får tildelt, have klassekvotienter på ca. 20 elever pr. klasse. Det er helt urimeligt, at friskolerne skal stilles bedre end folkeskolerne, hvad angår tildelinger pr. elev.

Som indtil videre eneste SF`er i byrådet kan jeg ikke LOVE, at folkeskolen bliver stillet lige med friskolerne, men jeg kan LOVE, at alle de SF`ere, der bliver valgt til byrådet vil arbejde benhårdt på dette.

- og så kunne vi jo i samme ombæring få lavet en lokalaftale for lærerne, der sikrer ordentlig tid til forberedelse og sætter et max. timetal for antallet af lektioner i ugen for lærerne.

Peter Villadsen
Spidskandidat for SF

 

Læs indlæg mv. Kommunal valg Herning

Indlæg fra Enhedslisten: flyer om folkeskolen i Herning

 

Læs indlæg mv. Kommunal valg Ikast-Brande

Indlæg fra Simon Vanggaard Nielsen

Indlæg fra Kirsten York Helms