HLF søger konsulent

Herningegnens Lærerforening søger konsulent pr. 1.12.2019 eller snarest derefter.
Ks Ved Kongres 02102019 Kopi

Da vor konsulent gennem mange år går på pension, søger vi hendes afløser.

Din profil:

  • du kommer gerne fra lignende arbejdsområde
  • du har kendskab til folkeskolen
  • du har lyst og interesse for arbejdet i en faglig organisation
  • du kender til de mange aktører, der er i skole- og uddannelsesverdenen
  • du har gode kommunikative evner og er vant til forhandling
  • du har analytisk sans både for talbehandling og den menneskelige dimension
  • du er struktureret, proaktiv og kan arbejde selvstændigt i en politisk ledet organisation 

Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med formanden og den øvrige stab på kontoret.   

Arbejdsområdet er ansættelsesforhold og pædagogisk udvikling i bred forstand herunder: 

  • Løn- arbejdstid og pensionsforhold
  • Lovgivning i forhold til ansættelse i folkeskolen, Center for Kommunikation, Særlig Tilrettelagt Undervisning, SOSU- skolen mv.
  • Analyser af kommunale og øvrige budgetter på foreningens overenskomstområder
  • Individuel sagsbehandling 

Din ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem SAKS og PDK.

Hvis du vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte kredsformand Helen Sørensen på tlf. 23 60 37 12.

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes pr. mail til heso@dlf.org

Ansøgningsfrist 28. oktober 2019.